Arbejdsdage og lugeaftener

En af de store fordele ved at bo i en andelsboligforening er at man ikke skal tænke på vedligeholdelse af bygninger og arealer. Det er dog sådan at hvis man vil have håndværkere til at lave det hele, bliver det en dyr fornøjelse.

Derfor udfører vi selv det vi kan uden en håndværksmæssig uddannelse. Dette gør vi på 1 arbejdsdag og 1 lugeaften i foråret og det samme i efteråret.

Vi gør disse begivenheder til noget hyggeligt, hvor en stor del af formålet er at mødes.Kom derfor - også selv om du tænker at sådan noget kan du da ikke finde ud af!


Ulfbuen er et dejligt sted at være

Arbejdsdage

På arbejdsdagene fordeles opgaverne efter hvad man nu lige er god til. Nogle går i køkkenet og sørger for en lækker mad efter formiddagens arbejde. Andre laver tømrerarbejde, maler eller ordner andre småting som det ellers ville have kostet dyrt at få en håndværker ud til.

Derfor er det også sådan at når du kommer til en arbejdsdag bliver du fratrukket ca. 4 timers håndværkerløn i husleje. Så det kan godt betale sig at dukke op! se præcise regler her.

arbejdsdage 2018:

5-6. maj og 22-23.september

Lugeaftener

Lugeaftener foregår som regel en eftermiddag på en hverdag. Vi mødes et par timer og luger lidt ud i ukrudtet eller planter nyt. Vi afslutter med at spise noget hurtigt mad sammen som er købt ude i byen.

lugeaftener 2018:

16. maj 5.september



Andre hyggelige arrangementer i ULFBUEN

Det er efterhånden blevet en tradition at vi mødes til grill-aften ved vores hyggelige bålplads i den tidlige sommer. Vi spiser noget god mad og drikker noget god vin medens børnene leger på det grønne fællesareal. Vi slutter med snobrød på bålet og synger sommeren ind med dejlige forårssange.

Blandt andre arrangementer kan nævnes juletræstænding med god glögg og juleklip. Eller vores nytårsarrangement hvor vi efterhånden er en del ULFBUERE der enten spiser god mad sammen eller blot kommer kl. 12 og synger det nye år ind.


Baggrunden for reglerne

 

Hvad er en andelsbolig egentlig?

Hvorfor kan man ikke bare sælge sin andel til den pris man nu selv synes? Hvad er forpligtigende fællesskab?

 

ABF - vores juridiske bagland

Bestyrelsen eller beboere ønsker nogle gange at fremsætte forslag til vedtægtsændringer. Hver gang dette sker kontaktes administrator eller ABF for at verificere lovligheden eller det juridisk holdbare i at gennemføre disse. Se baggrunden her

 

DEAS - vores administrator

Se her hvor bestyrelsen henter rådgivning.

 

Vedligehold og beslutningsproces

 

Arbejdsdagspuljen

Se her de præcise regler for tilbagebetaling af husleje i forbindelse med arbejdsdage og lugeaftener

Driftsudvalgets kompetencer

Det er beslutninger af afgørende betydning Driftudvalget beskæftiger sig med. Derfor er der opsat nogle klare retningslinier for udvalgets virke. Læs dem her

 

Rapport for Ulfbuen

hvordan finder man ud af hvordan fremtidens vedligeholdelse skal foregå?

Driftsudvalg og bestyrelse køber sig nogle gange til en rapport hvor strategi for vedligeholdelsesplaner foreslås. På denne baggrund udarbejdes vedligeholdelsesplanen for de kommende år.

 

Vedligeholdelsesplanen

Vedligeholdelsesplanen udarbejdes af driftsudvalget, indstilles til bestyrelsen og vedtages på generalforsamlingen. Se den her.